Ny mand i spidsen for Jens A.

Kære kunde

Søren Kristensen er netop udnævnt som øverst ansvarlig for Jens A. efter den mangeårige direktør Torben Albrechtsen. Søren overtager stillingen som Business Unit Director med en baggrund som sælger og senest salgschef i virksomheden gennem en længere årrække.

Udnævnelsen af Søren Kristensen som øverste chef er begrundet i, at Torben efter en succesfuld overdragelse har ønsket at overlade ansvaret til Søren samt et tiltag for at styrke synergieffekterne efter at Brødrene Dahl i januar 2022 overtog virksomheden.

– Søren kender kulturen og forretningen Jens A. indefra og har i en længere periode stået for det kommercielle og har allerede kundekontakten. Desuden har han en god teknisk baggrund med en uddannelse som el-installatør. Derfor er han i vores øjne den helt rigtige til at fortsætte det igangværende integrationsprojekt, siger Søren Lisberg Andersen, salgsdirektør i Brødrene Dahl.

Torben Albrechtsen, der frem til årsskiftet vil fungere som konsulent og støtte op om integrationen, kan se tilbage på det, han selv kalder et inspirerende arbejdsliv gennem mere end 45 år.

– Jeg har været privilegeret af at være omgivet af gode kollegaer, hvor vi sammen med dygtige og kompetente leverandører har betjent og fået opbygget tætte relationer til mange gode og trofaste kunder.
Tiden har lært mig, at udvikling er vigtig for fremdrift, og derfor vil jeg fra sidelinjen nu følge de mange muligheder, som vores ny firmakonstellation sammen med Brødrene Dahl vil tilbyde markedet for el og teknikprodukter.

Søren Kristensen vil ligesom sin forgænger fortsat have et stærkt fokus på kunne tilbyde høj faglighed og personlig kundeservice i kombination med tilgængelighed.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

Med venlig hilsen

Jens A.